L’éducation Nationale er Københavns ældste autentiske franske bistro – etableret i 1992 og elsket for sine ternede duge, klassiske franske retter og nøje udvalgte vine. Restauranten er et ikon i indre by og et samlingspunkt for gæster, der søger ægte fransk atmosfære. Udfordringen var, at restaurantens digitale udtryk ikke længere afspejlede dens stærke brand og historie. Der var behov for en tidssvarende visuel identitet, en ny platform til at præsentere oplevelser og events samt en styrket tilstedeværelse, der kunne omsættes til bookinger og mersalg.
Vi skabte en digital identitet, der formidler bistroens autenticitet og tidløse charme: Visuelt univers med professionelt foto- og videomateriale, der indfanger stemningen af Paris i København. Ny hjemmeside med fokus på brandhistorie, menu, booking og en intuitiv brugerrejse. Event- og middagssalg online, så gæster nemt kan opdage og reservere særlige aftener, som fx nytårsmiddage og temaaftener. Løbende design- og indholdsopdateringer, så bistroens digitale profil altid fremstår levende og aktuel.
En sammenhængende visuel identitet, der løfter den klassiske bistrostemning online. Større synlighed for events og særlige middage, hvilket har givet en stabil strøm af bookinger året rundt. En digital platform, som nu understøtter L’éducation Nationales position som Københavns mest autentiske franske bistro.
"Samarbejdet med ButterSocial har virkelig løftet vores digitale tilstedeværelse. De forstår restaurationsbranchen, skaber engagement på sociale medier og øger online-bookingerne. Teamet er altid lydhørt og leverer konkrete resultater. Kan varmt anbefales "
Ejer, L'education Nationale